Københavns Kommune

Bjarne Lund, kontorchef – Infrastruktur Applikationer i Københavns Kommunes Koncern IT tog i sommeren 2016 fat på kommunens Citrix-installation: ”Der var ikke blevet gjort noget ved den længe, og den trængte til en opgradering,” fortæller Bjarne Lund.

Dengang kørte man Citrix XenApp som fast primær arbejdsplatform samt til hjemme- og udearbejde til i alt ca. 13,000 medarbejdere og med VMware som virtualiseringslag.

”I løbet af sommeren 2016 var jeg i dialog med Zentura, der er specialister i Citrix og infrastruktur og forelagde mine ønsker om en opdateret Citrix-platform. De vendte hurtigt tilbage med forslag til en ny løsning, bestående af en ny version af Citrix XenApp, kombineret med Citrix XenServer som virtualiseringslag, placeret i et helt nye datacenterdesign. Dette forslag testede vi året ud og påbegyndte derefter implementering, som var færdig i marts 2017, ikke engang ¾ år efter mine indledende overvejelser,” fortæller Bjarne Lund.

Citrix på Citrix – reduceret kompleksitet og pris

Et element, som har medvirket til lettere både implementering og drift, er at kommunen valgte at køre Citrix XenApp ovenpå Citrix XenServer – frem for som tidligere på VMware.

”Det gav os et simplificeret set-up og blev langt lettere at supportere, da vi valgte denne ”Citrix på Citrix”-løsning. Herudover gav det os en økonomisk fordel, for XenServer er gratis, når man i forvejen kører XenApp. Så det reducerede kompleksiteten og var oven i købet billigere!” fortæller en tilfreds Bjarne Lund.

Inspireret af hyperkonvergeret infrastruktur

Men herudover blev hele datacentret redesignet, inspireret af den nyeste udvikling inden for hyperkonvergeret infrastruktur.

I et tæt samarbejde mellem Zentura og Koncern IT’s egne Citrix-folk blev der etableret en løsning med to datacentre med fail-over og med hver fire hostmaskiner og i alt 110 servere hen over de otte hostmaskiner. Der var to elementer i løsningen, som især gjorde en forskel:

”Det ene element var, at vi satte hurtige være NVMe-diske på hver server, så storage blev lokal. Det gav ekstremt god performance på vores Citrix-løsning, at den lå her og ikke som en del af vores centrale storage-løsning.”

”Det andet element var, at vi implementerede Citrix’ Machine Creation Services provisioneringsløsning, som gjorde det muligt for os at etablere en løsning, hvor settings altid var ens mellem de to datacentre og altid ”rene”, så vi ikke skal slås med logfiler, der vokser, eller fx browser-settings, der kræver opdatering. Hermed er det let at opdatere Office og vores øvrige applikationer.”

”Det sidste element var, at vi fik en single-image løsning med ét image på hver af de otte hostmaskiner, hvilket har gjort det let og hurtigt at opdatere og vedligeholde vores Citrix-platform,” forklarer en begejstret Bjarne Lund.

Bedre understøttelse af forretningen for færre penge

Bjarne Lund er yderst tilfreds med det Citrix-miljø, han er ansvarlig for.

”At vi har et provisioneret miljø bevirker, at det er let at holde i luften for vores Citrix-folk, bl.a. fordi vi har etableret en Change Management proceduremed Single Image Management. Men det gør det også let for os at understøtte forretningen, for det gør det hurtigt og sikkert at udrulle eller opdatere applikationer, så forvaltningerne har optimale arbejdsredskaber”.

Men herudover sparer Københavns Kommune også tid og penge.

”Vi har skabt en meget enkelt platform, som bevirker, at vi sparer tid, og at vi ikke har behov for at trække på interne services, hvor der tidligere var behov for at trække på it-folk med speciale i storage, VMware etc. I dag kan vores Citrix-medarbejdere stå for drift og vedligehold selv uden at involvere andre typer it-folk.

”Og herudover har vi lavet en arkitektur, hvor vi kan skalere lineært: Vi kan tilføje servere med lokal storage efter behov, så vi kommer aldrig til at oplevere performance-flaskehalse igen.

Denne løsning udgør et kvantespring for Københavns Kommune,” slutter Bjarne Lund, kontorchef i Koncern IT i Københavns Kommune.

Om Citrix
Citrix (NASDAQ:CTXS) står i spidsen for en forandringsproces, hvor det er software, der kommer til at definere arbejdspladsen og gør det muligt at samle virtualisering, mobility management, netværk og SaaS-løsninger. Alt dette giver virksomheder og mennesker nye og bedre måder at arbejde sammen på. Citrix-løsninger fremmer virksomhedsmobilitet gennem sikre, mobile workspaces, som giver folk øjeblikkelig adgang til apps, desktops, data og kommunikation på alle enheder og via alle typer netværk og clouds. Citrix havde i 2014 en årlig omsætning på 3,14 milliarder USD, og det er muligt at finde Citrix-løsninger i over 330.000 organisationer, hvor de bruges af mere end 100 millioner mennesker på verdensplan. Få mere at vide på www.citrix.dk.

Copyright © 2017 Citrix Systems, Inc. All rights reserved. Citrix, XenApp and XenDesktop are trademarks of Citrix Systems, Inc. and/or one of its subsidiaries, and may be registered in the U.S. and other countries. Other product and company names mentioned herein may be trademarks of their respective companies.

Vi har fået et stærkt og enkelt Citrix-miljø med meget høj performance, med provisionering og stabil drift og har samtidig reduceret vores udgifter.
Bjarne Lund
Kontorchef
Københavns Kommune

Industri

Citrix-produkter